Når du køber hårde hvidevarer, lamper eller endda et nyt hus, møder du næsten altid et energimærke. De farvede pile og bogstaver fra A til G fortæller noget om, hvor energieffektivt produktet er – men hvad betyder symbolerne egentlig, og hvordan skal du bruge dem i praksis? Her får du en gennemgang af, hvordan energimærkning fungerer, og hvordan du kan bruge den til at træffe mere bæredygtige valg i hverdagen.

Hvad er energimærkning?

Energimærkning er et fælles europæisk system, der gør det muligt for forbrugere at sammenligne produkter ud fra deres energiforbrug. Formålet er at fremme energieffektive løsninger og reducere både udgifter og miljøbelastning.

Mærkningen viser, hvor meget energi et produkt bruger i forhold til andre produkter af samme type. Den gør det nemt at se, om du vælger en model, der er billig i drift – eller en, der sluger strøm.

Læs også:

Brug regnvandet klogt – sådan udnytter du ressourcen i din have og omkring boligen

Energi

Lær, hvordan du kan udnytte regnvandet fra taget til havevanding, rengøring og toiletskyl. Med få tiltag kan du både reducere dit vandforbrug, beskytte miljøet og skabe en mere bæredygtig hverdag omkring din bolig.

Fremtidens energiforbrug i hjemmet: Vaner og teknologi i forandring

Energi

Fra intelligente elnet og smarte apparater til solceller og elbiler – fremtidens hjem bliver både grønnere og mere digitalt. Artiklen dykker ned i, hvordan teknologiske fremskridt og ændrede vaner former vores energiforbrug og gør hverdagen mere bæredygtig.

Integrér solceller i tag og facade – foren æstetik og energieffektivitet

Energi

Solceller behøver ikke at gå på kompromis med arkitekturen. Med bygningsintegrerede løsninger kan du skabe et harmonisk udtryk, der forener æstetik, bæredygtighed og energieffektivitet – uanset om det gælder tag eller facade.

Luft ud uden varmetab – sådan gør du det korrekt

Energi

Lær hvordan du lufter ud på den mest effektive måde, så du bevarer et sundt indeklima uden at spilde energi. Artiklen guider dig til gode vaner, smarte teknologier og enkle metoder, der holder både luft og varmeregning i balance.

Farver og bogstaver – sådan læser du mærket

Energimærket består af en skala fra A til G, hvor A repræsenterer de mest energieffektive produkter, og G de mindst effektive. Skalaen er farvekodet fra grøn (A) til rød (G), så du hurtigt kan aflæse effektiviteten visuelt.

Tidligere fandtes der klasser som A+, A++ og A+++, men i 2021 blev systemet forenklet. Det betyder, at selv meget energieffektive produkter i dag kan være mærket som B eller C – fordi kravene løbende strammes, så der er plads til fremtidige forbedringer.

Ud over bogstavet viser mærket ofte:

• Årligt energiforbrug i kWh.
• Kapacitet (fx liter for køleskabe eller kg for vaskemaskiner).
• Lydniveau i decibel.
• Ydelse (fx lysstyrke for lamper eller vandforbrug for opvaskemaskiner).

Energimærkning af bygninger

Energimærkning gælder ikke kun for apparater – også boliger får et energimærke. Når du køber eller sælger hus, skal der foreligge en energimærkningsrapport, som viser, hvor energieffektiv bygningen er.

Skalaen går også her fra A til G, hvor A-huse er moderne og velisolerede, mens G-huse typisk er ældre og har et højt varmeforbrug. Rapporten indeholder desuden forslag til forbedringer, fx efterisolering, udskiftning af vinduer eller installation af varmepumpe, samt et overslag over, hvor meget du kan spare.

Et godt energimærke kan øge boligens værdi og gøre den mere attraktiv for købere, fordi det signalerer lavere driftsomkostninger og mindre CO₂-udledning.

De vigtigste energikilder – og hvad de betyder

Når du ser på energimærkning, handler det ikke kun om forbruget, men også om hvilken energikilde der bruges. Her er de mest almindelige:

• El – bruges til mange apparater og opvarmningsformer. Effektiviteten afhænger af, hvordan strømmen produceres (fx vind, sol eller fossile brændsler).
• Fjernvarme – en udbredt og ofte klimavenlig løsning i Danmark, især når varmen kommer fra overskudsenergi eller vedvarende kilder.
• Naturgas og olie – fossile brændsler, der giver høj CO₂-udledning og derfor gradvist udfases.
• Varmepumper – udnytter energi fra luft, jord eller vand og kan levere 3–5 gange så meget varmeenergi, som de bruger i el. Derfor får de ofte høje energimærker.
• Solenergi – både solceller (elproduktion) og solvarme (vandopvarmning) kan reducere behovet for ekstern energi markant.

At kende energikilden hjælper dig med at forstå, hvor miljøvenlig en løsning reelt er – ikke kun hvor effektivt den bruger energi.

Sådan bruger du energimærket i praksis

Når du står i butikken eller søger online, kan energimærket være en hurtig genvej til at vælge klogt. Her er nogle tips:

• Sammenlign produkter i samme kategori. Et A-mærket køleskab er ikke nødvendigvis mere effektivt end en B-mærket vaskemaskine – de bruger energi på forskellige måder.
• Tænk på totaløkonomien. Et produkt med højere energiklasse koster ofte mere i indkøb, men kan spare dig for mange penge i drift over tid.
• Se på støj og vandforbrug. Energimærket indeholder ofte flere oplysninger end blot strømforbrug – især relevant for husholdningsapparater.
• Brug QR-koden. De nye mærker har en QR-kode, der linker til EU’s produktdatabase (EPREL), hvor du kan se detaljerede data og sammenligne modeller.

Energimærkning som værktøj til grøn omstilling

Energimærkning er ikke kun et forbrugerredskab – det er også et vigtigt politisk værktøj. Ved at stille krav til producenterne og gøre energiforbruget synligt, skubber systemet markedet i en grønnere retning.

For dig som forbruger betyder det, at du med et enkelt blik kan vælge produkter, der både sparer penge og skåner klimaet. Og jo flere, der vælger energieffektive løsninger, desto hurtigere bevæger vi os mod et mere bæredygtigt samfund.